
Jeg er en loyal og rolig person, som går til mit arbejde med stolthed og dedikation. Det sker oftest at jeg bliver helt opslugt af en opgave, selv hvis det ikke i første omgang var “drømme opgaven”. Alle opgaver gemmer på et spændende element, når man først dykker ned i materialet.
Det kan ikke udelukkes, at jeg er lidt af en nørd. Jeg går ikke af vejen for at starte projekter, der kræver at jeg tilegner mig nye færdigheder - jeg har altid elsket udfordringen ved at lære noget nyt. Mit tidligere arbejde spænder en meget bred vifte af grafisk design, både til print og digitalt brug. Som inhouse grafiker har jeg skulle håndtere alle de opgaver der måtte opstå, lige fra kataloger og webdesign til motion graphics og digital scenografi. Det har været et utroligt spændende forløb, og det betyder, at jeg har kendskab til mange arbejdsgange.
Min hobby er blevet mit job, så mange af mine fritidssysler er også med til at udvikle mine professionelle færdigheder. Jeg har illustreret historier, bundet bøger og syet tøj. Lysten til at skabe ting holder ikke fri.